Sommersalat med jordbær, mango og frisk mynte

Chokolademuffins med dadler, kokos-topping og havtorn

I denne weekend har jeg haft min familie på besøg her i København. Det er altid dejligt at få lidt besøg fra det jydske! Og endelig kom datoen, hvor vi skulle indløse min fars julegave – han første landskamp i Parken nogensinde. Derudover legede jeg endnu engang turist i egen by. Det er jeg ikke blevet træt af endnu, især ikke når jeg har en flok jyder med, som kan blive overvældet og begejstret af det meste i hovedstaden.


I anledningen af familiebesøget lavede jeg de her chokolademuffins. Endnu engang er det en glutenfri opskrift, jeg ligger op, hvilket jo skyldes min søsters glutenintolerence. Jeg smagte noget lignende fra en studieveninde forleden.

Normalt bager jeg ikke rigtig kager og desserter uden sukker og smør, eftersom jeg ikke synes, at kagerne får den rigtige sødme og fedtede fornemmelse, som jeg synes en “rigtig” kage skal have. Jeg gider faktisk ikke de her sundere alternativer.. Så vil jeg heller spise “rigtig” kage med masser af smør og sukker engang i mellem, istedet for at spise disse sunde alternativer lidt for ofte. MEN.. Den her kage min veninde præsenterede mig for, smagte faktisk rigtig syndigt! Jeg synes faktisk, at det var en  lækker, svampet og smagsfuld muffin. SÅ nu er jeg måske ved at være overbevist.. Man kan altså godt lave virkelig god kage uden sukker og tonsvis af smør. Nu har jeg så freestylet lidt med den opskrift, hun brugte.. Og lavet en topping, hvor smør altså også indgår (kunne ikke lade vær’). Det kan skiftes ud med kokosolie, hvis man ønsker den helt laktosefri eller “endnu sundere”.

dsc_6263_fotor

dsc_6283_fotor

 

Ca. 9 stk:

Ingredienser:

  • 250 g dadler (ca. 20 stk).
  • 130 g mandler (100 g blendes til mel)
  • 1 banan (ca. 120 g)
  • 100 g (70%) chokolade (70 g smeltet, 30 g hakket)
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • 3 æg (m/l)
  • 3 tsk. rom essens
  • Nip salt

Topping:

  • 150 g chokolade (70%)
  • 100 g kokosmel
  • 100 g smør
  • 8 spsk. stærk kaffe

dsc_6261_fotor

Fremgangsmåde:

Dejen:

  • Smelt 70 g chokolade i et vandbad.
  • Blend 100 g af mandlerne i minihakkeren til en grov mel.
  • Hak det resterende chokolade og mandler groft.
  • Fjern alle stenene fra dadlerne.
  • Brug en minihakker til at blende dadlerne og bananen sammen til en ensartet masse.
  • Hæld dadelmassen i en skål og pisk æggene i dejen.
  • Tilsæt vaniljesukker, bagepulver og mandelmel og pisk det godt.
  • Tilsæt nu den smeltede chokolade og pisk det godt ind i dejen.
  • Vend mandlerne og chokoladestykkerne i dejen.
  • Hæld dem i muffinsformene – brug evt. en sprøjtepose med et stort hul, hvis du synes det er nemmere.
  • Bag i 20-25 min ved 175 grader.
  • Lad dem køle af og gå nu i gang med toppingen.

 

Topping:

  • Smelt chokoladen i et vandbad.
  • Lav en stærk kaffe.
  • Tilsæt smør, kaffe og kokosmel og rør det sammen.
  • Fordel det ud over dine muffins, når de er kølet af.
  • Pynt dem evt. med et par bær eller hvad du nu, synes er fint. Her er det havtorn, som jeg lige havde i fryseren. Det giver en god syre til en lidt tung, chokoladefyldt muffin!

 

dsc_6270_fotor

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommersalat med jordbær, mango og frisk mynte