Laksetærte med asparges, spinat, champignon og hytteost

Chokopandekager

Chokoladeforkælelse til morgenmad! Hvem siger nej til pandekager, som smager af chokolade til morgen? Det er næsten for godt til at være sandt! Det er i hvert fald ikke sidste gang jeg forkæler mig selv med den her form for morgenmad. HAPS!

Det her er egentlig bananpandekager som grundopskrift, men med et twist af kakao. Jeg elsker mine almindelige bananpandekager, men jeg trængte lige til en ny smag i min morgenmad. Og det her var et hit!

Hvis du elsker chokolade, og kunne spise det morgen, middag og aften ligesom mig, så skal du prøve de her pandekager – du bliver ellevild!

God weekend ♥

 

IMG_7430_Fotor

 

Chokopandekager:

  • 1 banan
  • 15 mandler
  • 2 spsk. kakaonips
  • 2 spsk. kakaopulver
  • ½ tsk. kardemomme
  • ½ tsk. salt
  • 3 æg
  • 1 dl. Havremel (blendet havregryn) eller brug fintvalsede havregryn
  • 2 spsk. mælk
  • Smør eller olie til stegning

 

Blend banan, mandler og kakaonips i en minihakker eller foodprocessor. Pisk derefter alle de andre andre ingredienser sammen og hæld det sammen med bananmassen. Steg dem på panden i smør eller olie.

Jeg toppede mine pandekager med smeltede chokolade, honning og kakaonips ♥

IMG_7434_Fotor

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Laksetærte med asparges, spinat, champignon og hytteost