Bountybarer - lavet på dadler med kokos og chokolade

Gulerod-æblemuffins med lime-cream cheese

Så er eksamensperioden endelig ovre! Og heldigvis vellykket. Nu har jeg en uges fri, og den skal jeg bruge på en lille ferie i Budapest med min kæreste. Vi har virkelig brug for en lille get away, hvor vi lige kan komme ud af vores hjemmelige omgivelser, sove længe, spise en masse god mad og opleve julemåneden i Budapest. Vi har booket bord på en Michelin-restaurant, hvilket jeg glæder mig helt vildt til! Jeg har spist på den før, da jeg var på interrail i sommeren 2017. Og jeg har siden da håbet, at jeg kunne få min kæreste med derned, så han også kunne få sådan en oplevelse. Nu skal det endelig ske!


Hvis du har brug for et lille bageprojekt i den kommende uge, så skal du prøve de her muffins med cream cheese med lime. De er så nemme at lave og smager så godt! Sådan en kage, som man kan blive ved med at spise. En krydret kage med æbler og gulerod, som gør den lækker fugtig, også denne cream cheese, som bare lige sætter prikken over i’et. Altid en vinder!


Ha’ det dejligt herhjemme og go’ mandag.

Ingredienser:

Ca. 10-12 stk:

Dej:
  • 225 g brun farin
  • 50 g mandler
  • 140 g revet gulerødder (ca. 2 stk).
  • 100 g revet æbler (1 stor eller 2 små).
  • 3 s/m æg
  • 120 g mel
  • 150 g smør
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2 tsk kanel
  • 1/2 tsk stødt ingefær
  • Knivspids salt
Cream cheese:
  • 100 g blød smør
  • 200 g flormelis
  • 200 g flødeost (philidelphia)
  • Saft fra 1/2 lime
  • Skal fra 1 lime
  • 1/2 tsk. vaniljepulver (bruger den fra Urtekram – ren vanilje)

Fremgangsmåde:
Dej:
  1. Pisk brun farin og æg sammen i ca. 5 min til en luftig og lys æggemasse.
  2. Smelt smørret og sæt det til side.
  3. Skræl gulerødder og æbler og riv dem.
  4. Bland mel, bagepulver, kanel, ingefær og salt sammen i en skål, og sigt det ned i æggemassen og vend det hele sammen, så det bliver en ensartet masse.
  5. Vend nu det smeltede smør i lidt af gangen og vend det hele sammen.
  6. Nu vendes de revet gulerødder, æbler og nødder i dejen.
  7. Fyld dine muffinsforme.
Cream cheese:
  1. Bland flormelis sammen med vaniljepulver.
  2. Pisk det bløde smør kort, og pisk derefter flormelis i lidt af gangen. Pisk indtil massen er nærmest hvid.
  3. Pisk nu kort flødeosten i.
  4. Vend limesaft og skal sammen med. Smag det til.
  5. Hvis du har lyst til at farve det, så tilføj pastafarve. Prøv dig frem – det farver meget hurtigt.

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bountybarer - lavet på dadler med kokos og chokolade