Islagkage med kiksebund, hvid chokolade, havtorn og kaffe

Haydari – Feta-dip med peberfrugt og persille

Jeg er den største fan af dip! Og den her feta-dip er min absolut ynglings, hvis jeg skal vælge. Det er en tyrkisk feta-dip med grillede peberfrugter, persille og chili.


Da jeg boede i Aarhus besøgte jeg mindst 1 gang om ugen (hvis ikke mere) min lokale grønthandler. Han havde nemlig den lækreste haydari, som jeg nærmest blev afhængig af. Så haydari blev hurtigt fast inventar i mit køleskab i en lang periode. Sådan en dip pifter bare et hvert måltid op. Det passer perfekt som dip til brød, til salater, i en sandwich eller som tilbehør til grillede kød.


Jeg serverede den her til min fødselsdag, som en del af en slags tapas-menu med forskellig dip, brød, linsesalat, kartoffelsalat, lakseroulade, bagte auberginer og snackgrønt. Den blev spist op rub og stub! Det må jo være et tegn på succes. Så nu kommer opskriften selvfølgelig også herind.


dsc_6405_fotor

Ingredienser:

  • 2 røde peberfrugter
  • 200 g fetaost (gerne af mærket puck)
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • 1/2 tsk. sambal oelek (chilipaste) eller 1/4 rød chili
  • 1 fed hvidløg
  • Friskkværnet peber
  • Evt. salt – smag på det, inden du tilføjer salt.

Fremgangsmåde:

  • Halver peberfrugter, fjern kernehus og placer dem på en bageplade med skindsiden opad. Bag dem i ovnen i ca. 20-30 min. Skindet må gerne være begyndende sort.
  • Lad peberfrugterne køle af, og pil dernæst skindet af. Kasser skindet.
  • Skyl persille og gør 2 fed hvidløg klar.
  • Alle ingredienserne blendes i en minihakker, indtil du synes den har en passende konsistens. Pas på med chilien – prøv dig frem.
  • Stil den i køleskabet, indtil den skal serveres.

dsc_6404_fotor

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Islagkage med kiksebund, hvid chokolade, havtorn og kaffe