Oreo-cheesecake med mint

Pastaret med grønkål, spinat, kapers og cherrytomater

Lige for tiden bruger jeg grønkål i alt. Jeg går meget op i spise efter sæson både fordi det er billigst, men også mest klimavenligt. Desuden er jeg bare vild med alt slags kål, men lige nu er det grønkålen, som er min favorit. Den her kål har bare så mange fordele. For det første er den sprængfyldt med gode fibre, desuden har den lidt en bitter smag, men det fungerer særdeles godt i de fleste retter. Jeg bruger den både fintsnittet i salater, i varme retter såsom tærter eller pastaretter, i smoothies, og desuden smager den også virkelig godt som pesto. Nu hvor jeg er så begejstret over den her grøntsag, så har samlet nogle af mine opskrifter med grønkål:

◊  Tærte med grønkål, broccoli og sprødt bacon

◊ Grønkålspesto

◊ Grønkålssalat med honningristede mandler


Også finder du naturligvis opskriften på den her hurtige, lækre og cremet pastaret nedenunder billederne. Her har jeg vendt den friske pasta med grønkål, spinat, kapers og cherrytomater, som er vendt i madlavningsfløde og smagt til med både parmesan, muskatnød og citron. Det er længe siden, jeg  har lavet sådan en lækker pastaret bare til mig selv, men igår trængte jeg bare til lidt selvforkælelse på en kedelig efterårsagtig dag.

Du kan jo anvende både den slags fløde og pasta, som du bedst kan lide at bruge i din madlavning. Jeg brugte fuldkorns fettucine (frisk pasta) og en madlavningsfløde med lidt lavere fedtprocent. Det er jo smag og behag!


Jeg håber, at I alle får en dejlig søndag ♥

dsc_5076_fotor

dsc_5074_fotor

Ingredienser:

  • 2 fed hvidløg
  • 70 g grønkål
  • 200 g spinatblade
  • 3 tsk. kapers
  • 1 citron (både skal og saft)
  • 250 g madlavningsfløde
  • 250 g frisk pasta
  • 50 g parmesan
  • 1 tsk. muskatnød
  • Olie til stegning
  • Salt, peber
  • 10 mandler
  • persille til topping

Fremgangsmåde:

  1. Sæt vand over i en gryde til pastaen.
  2. Skyl spinat og grønkål. Skær grønkål i grove stykker.
  3. Hak hvidløg og steg det i olien kort. Tilføj så spinat og grønkål.
  4. Tilsæt muskatnød, saft og skal fra en halv citron og hæld fløden i.
  5. Hak halvdelen af dine kapers og resten tilføjes til retten hele.
  6. Kog pastaen, og når den er færdigkogt vendes den i blandingen.
  7. Riv parmesan og tilføj den – gem dog lidt til topping.
  8. Rist mandlerne hele på en pande.
  9. Skær tomaterne i halve.
  10. Smag retten til med salt, peber, citron og muskatnød.
  11. Tilføj som det sidste tomaterne, som lige vendes hurtig i retten, så det ikke får for meget varme.
  12. Hak mandlerne.
  13. Server retten og top med revet parmesan, frisk citronskal og mandlerne (og evt. persille).

dsc_5070_fotor

dsc_5068_fotor

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Oreo-cheesecake med mint