Nytårsfortsæt, nyt job og 'perlebyg med butternut squash'

Stegt bulgur med kylling, grøntsager og rugbrødschips

Den her ret, har jeg lagt op før. Men det er så længe siden, jeg har spist den sidst, og kom pludselig til at tænke på den igår! Faktisk er det blevet én af mine yndlingsretter. Retten er hurtig, nem, sund, smagsfuld, lidt snasket og sprødhed ikke mindst. Der er det hele.

Jeg ved i hvert fald, hvad jeg skal have i aften. Ved du ikke endnu, hvad du skal spise til aftensmad? Så kig med her!

Sidste gang lavede jeg en stor portion, som jeg både spiste til aftensmad og kold på madpakken – og jeg er normalt ikke til kolde aftensmadsretter. Jeg synes oftest, at det smager af køleskab, men den her ret er faktisk super lækker kold. Den er snaskede på den sunde måde! De stegte bulgur fungerer bare så godt med masser af grøntsager, kyllingstykkerne og de sprøde rugbrødschips. Det er en sindssyg lækker ret, som jeg bliver ved med at vende tilbage til – så nu fik jeg endelig skrevet den op, så I forhåbentlig også får glæde af den! Det er et godt alternativ til de traditionelle wokretter, som ofte kommer til at ligne hinanden og smage lidt for ens (i hvert fald hjemme ved mig). Et ekstra tip til den her ret: brug endelig bare de grøntsager, som ligger i dit køleskab. Du behøver ikke lige bruge de her grøntsager, som jeg har nævnt i ingredienslisten. Jeg er stor fortaler for ‘Mindre Madspild’, så tøm altid køleskabet for råvarer. Lidt triste og trætte grøntsager kan altid bruges i sådan en ret her, wokretter eller simreretter!

Desuden er der en lille hurtig og nem opskrift på disse rugbrødschips nederst i indlægget.

 ♥

DSC_4257

 

Ingredienser:

ca. 3-4 per:

  • 150 g grov bulgur (ukogt)
  • 3 stk. kyllingebryst
  • 2 løg
  • 2 hvidløg
  • 3 gulerødder
  • 1 rød peber
  • 4 håndfulde spinatblade
  • 1 stor håndfuld bredbladet persille
  • 50 g cashewnødder
  • ½ citron (saft)
  • 4 tsk karry
  • 2 tsk koriander
  • ½ tsk spidskommen
  • 1 tsk timian
  • 2 tsk soya sauce
  • 2 tsk chiliolie (alternativt chilisauce eller stødt chili – smag dig frem)
  • Peber
  • Olie til stegning

 

Fremgangsmåde:

  1. Kog bulguren efter vejledning på posen.
  2. Steg kyllingen i olie med alle krydderierne, hvidløg og løg.
  3. Hak persillen groft og vend den sammen med.
  4. Skær alle grøntsagerne ud i passende størrelse.
  5. Når kyllingen er gennemstegt, tilføjes bulguren og eventuelt mere olie. Steg bulguren godt igennem i olien.
  6. Tilføj alle grøntsagerne, nødderne, soya sauce og citronsaft.
  7. Steg det hele godt igennem og smag det til – evt. mere soya eller flere krydderier.
  8. Drys med hakket persille og server med rugbrødssnack og soyasauce.

 

DSC_4252

 

DSC_4255

 

Rugbrødschips:

  • 2-4 stk. rugbrød
  • Olivenolie
  • Salt
  1. Skær rugbrødet i mindre stykker og tynde skiver
  2. Fordel rugbrødet på en bageplade med bagepapir, dryp med olie og drys med salt.
  3. Bag/rist i ovnen ved 180 grader i ca. 10 min.
  4. OBS – kig til dem undervejs, de kan pludselig blive brændte.

 

IMG_8004

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nytårsfortsæt, nyt job og 'perlebyg med butternut squash'