Smoothie med bær og spinat

Sushi og orly-dej til fritering af rejer

Hvis der er noget, jeg virkelig elsker, så er det sushi! Og især den hjemmelavede udgave, hvor du kan sammensætte alle de ingredienser, som du elsker i din sushi.

Det er altså min yndlingsret på en lækker solskinsdag. Hmm.

 

IMG_7178

IMG_7175

Ingredienser:

(en stor portion – halver denne opskrift, medmindre du skal friter til et helt selskab)

  • 1 dl olie (jeg brugte olivenolie)
  • 3 dl vand
  • 4, 5 dl hvedemel
  • 1 æg
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. sukker
  • 4 æggehvider
  • peber
  • 1 æg
  • Mel/rasp
  • 0,5 l olie til fritering
  • 125 g. XL rejer (eller andet, eks. løgringe)

Pisk æggehviderne helt stive. I en anden skål piskes alle de resterende ingredienser sammen, så det bliver en ensartet dej. Vend til sidst æggehvider i forsigtigt. Vend med en dejskraber indtil dejen igen er ensartet.

Gør en gryde klar med olien og tænd for max varme. Du kan naturligvis tjekke oliens temperatur med en termometer – den skal ligge mellem 160 og 180oC. Hvis du ikke har et termometer, kan du blot tjekke om olien er klar ved at tage et stykke grøntsag eks. en stav gulerod. Stik den ned i olie, og hvis olien begynder at boble og syde rundt om guleroden er olien klar. Den metode bruger jeg selv!

Når olien er klar, skruer du lidt ned for plusset, også gør du følgende. Pisk et æg sammen i en skål. Find en anden skål frem og hæld lidt mel eller rasp i den. Nu tager du dine optøede rejer, vender dem i ægget, vender dem i melet og til sidst i orly-dejen. Så ligger du dem direkte ned i olien. Gerne flere af gangen, men pas på med for mange, eftersom olien hurtigt daler i temperatur, også opnår du ikke den sprødhed, som vi gerne vil have. Når rejen er gylden (kig billedet), ligges de på en tallerken med køkkenrulle. Lad dem ligge her og tørre.

Hvis du laver en kæmpeportion, så skift gerne din olie ud, eftersom den efter lidt tid bliver meget mørk og grumset. Det resulterer i, at det du nu friterer får en brændt og uren smag.

Jeg brugte disse friterede rejer i sushi.

IMG_7167_Fotor

Sushi-ruller:

6-8 ruller:

Ris:

  • 400 g. sushiris/grødris
  • 5 spsk. riseddike/vineddike
  • 4 tsk. sukker
  • 2 tsk. salt

 

IMG_7256

Fyld:

  • Tang – 6-8 stk.
  • 250 g. laks
  • 125 g. rejer
  • 1 mango
  • 2 forårsløg
  • ½ agurk
  • 1-2 avokado
  • ½ pakke philadelphia (chili/peberfrugt-smag)
  • Mayonnaise
  • Chili-sauce (jeg bruger den, du ser på billedet ovenfor)
  • Soya-sauce

Ekstra:

  • Sushi-måtte

 

Jeg er vild med hjemmelavede sushi, både fordi det en meget billigere løsning end at købe det, og fordi du kan putte lige, hvad du ønsker i dem! Jeg elsker dem med mindre ris, masser af fyld, mayo og chilisauce. Hmm, det er simpelthen det bedste.

Her kommer opskriften på en nem måde at lave lækre sushiris på.

Sushiris:

Hvis du bruger rigtige sushiris, så skyl dem grundigt først. Hvis jeg ikke lige har sushiris i køkkenet, bruger jeg bare almindelig grødris. Skyl dem og kog dem med en lille smule salt og rigeligt med vand. De må gerne blive grødet, så er det nemmest at arbejde med, når du skal i gang med at lave sushirullerne. Når risene er kogt, blander du eddiken, sukker og salt sammen og vender det i risen. Brug hænderne – det er altså nemmest! Lad risene køle helt af.

Fedtearbejdet:

Skær alle grøntsagerne i tynde stave. Skær laks i passende størrelse. Læg din tang på måtten. Når risen så er afkølet, fordeles den på tangen i et tyndt lag (dyb fingrene i vand, når det bliver for klistret).

Smør med mayo, philadelphia og chilisauce og fordel ingredienserne på risen og fold den sammen ved hjælp af måtten. Når du er færdig, stilles de på køl i halv times tid, så skærer du dem ud i passende størrelse. Og wupti – så er der serveret!

IMG_7183_Fotor

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smoothie med bær og spinat