Kartoffel-grøntsags-tærte

Æblecrumble – den alle kan fremtrylle!

Nu kan jeg ikke vente længere med at give jer den her opskrift..

Jeg udskudte opskriften i sidste uge for at fastholde den gode sommerstemning, men nu har efteråret for alvor vist os sine smukke, blæsende og mørkere sider. Her i København er der efterårsstemning! Og jeg er kommet i efterårsstemning! Det kalder på hygge. Og jeg er en ægte hygger! Desuden er weekenden lige op over, hvilket kalder på en ægte efterårsdessert.

Så – der er ingen undskyldning for ikke at spise æblecrumble i den her weekend.

Jeg har været på æblerov i mors have og samlet spandevis af danske, lækre æbler. Desværre kunne jeg ikke slæbe den alle med til København, men jeg fyldte kufferten op, så jeg havde virkelig noget at glæde mig til. Derfor gik jeg amok i bagværk og madlavning med æbler!

Ud af det lavede jeg blandt andet den her æblecrumle. Den er virkelig nem at lave og den kan ikke gå galt – uanset hvor elendig du føler, du er til at bage. Bagte æbler med kanel og creme fraiche.. Jamen, det kan ikke gå galt! Og desuden smager den himmelsk – det er nærmest allerede blevet min favorit efterårsdessert! Gid jeg havde mere tilbage…

Desværre er min madeksperimenter sat på pause på uvist tid.. Jeg kan nemlig bekræfte, at det er farligt at være cyklist i København, og jeg blev desværre offer for en bildør i starten af ugen. Så jeg må se i øjnene at min højre hånd (og ja jeg er højrehåndet) er forstuvet og ubrugelige i et køkken pt. Men jeg satser stærkt på at vende tilbage snarest! Jeg keder mig jo, når jeg ikke må stå i mit køkken og eksperimentere..

Nå, nok om æbler og cykelulykker – nu til opskriften!

dsc_4408-1_fotor

dsc_4410_fotor

dsc_4356_fotor

Æblefyld:

  • 7-8 æbler
  • 1 tsk. kardemomme
  • 3 tsk. kanel
  • 1 spsk. sukker
  • Citronsaft fra en ½ citron

Crumble-dej:

  • 100 g smør
  • ½ tsk. vaniljepulver (½ vaniljestang)
  • 125 g havregryn
  • 50 g nødder (hasselnødder eller mandler)
  • 40 g sukker
  • 50 g grahamsmel (eller alm. hvedemel)

 

Fremgangsmåde:

  • Skræl æblerne og skær dem i tern. Bland alle krydderierne, citronsaften og sukker sammen med æblerne.
  • Lig dem i et tærtefad eller ildfast fad.

Crumble-dej:

  • Hak nødderne groft.
  • Ælt alle ingredienserne sammen til en tør dej – den må gerne smuldre lidt.
  • Fordel crumble-dejen ud over æblerne.
  • Bag den i ovnen i ca. 30-35 min ved 200 grader. Kig til den undervejs, når crumble-dejen er gylden, er kagen færdig!
  • Server med creme fraiche og evt. vaniljeis og flødeskum.

 

dsc_4406_fotor

dsc_4391_fotor

Pas på jer selv i trafikken! Og god weekend ♥

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kartoffel-grøntsags-tærte