Spiseguide til Budapest

Espresso-islagkage med kiksebund og marcipan

Måske er vi ikke ovenud begejstret for sommervejret herhjemme pt.. Men det skal da ikke ødelægge den gode sommerstemning. Der er nemlig én ting, som altid kan frembringe den bedste sommerfornemmelse. JA, det kan da kun være is! Og hvad er bedre end hjemmelavet is? Jeg skal hjem til Aarhus her sidst på ugen, og jeg skal helt sikkert forkæle min familie med den her islagkage!


Så.. Eftersom solen skinner idag (for én gangs skyld), så fandt jeg en opskrift frem, som jeg lavede i starten af sommeren. Af en eller anden grund har jeg aldrig fået skrevet den ren, men nu er den klar til jer!

Det er en opskrift på en islagkage med kaffe og en sprød kiksebund – og toppet med friske, syrlige ribs. Jeg elsker kaffe, og jeg elsker is, så det her er den perfekte kombi i min verden.


Hvis vi nu bare spiser noget mere is, så vender solen og sommeren måske pludselig tilbage? Det er i hvert fald min taktik.

IMG_7695_Fotor

Bund:

  • 250 g digestivekiks
  • 50 g chokolade
  • 50 g mandler
  • 150 g smør

Is:

  • 4 dl piskefløde
  • 40 g marcipan
  • 1,5 spsk. instantkaffe-pulver
  • 2 æggeblommer (gerne pasteuriserede)
  • 1 dl flormelis
  • Springform på 24 cm
  • Pynt evt. med ribs eller andre friske bær (brombær, hindbær, jordbær, blåbær)

 

Fremgangsmåde:

  • Knus kiksene evt. med kiksene i en pose og knus dem så med en kagerulle.
  • Hak chokoladen og mandlerne i grove stykker.
  • Smelt smørret og bland det sammen med kiksene, chokoladen og mandlerne.
  • Beklæd springformen med bagepapir og pres kikseblandingen sammen i bunden.

Is:

  • Knus instantkaffen på en tallerken med en ske, så det bliver fint pulver.
  • Pisk fløden til et let flødeskum, og bland kaffepulveret sammen med.
  • I en anden skål piskes æggeblommer og flormelis sammen, dernæst vendes flødeskummen sammen med æggemassen, således at iscremen er luftig og jævn.
  • Til sidst rives marcipanen på et rivejern og vendes forsigtigt i iscremen.
  • Fordel iscremen over kiksebunden.
  • Dæk kagen til husholdningsfilm og sæt den i fryseren mindst 4 timer og gerne natten over.
  • Når islagkagen skal serveres, sættes den ved stuetemperatur i 10-15 min og pyntes evt. med bær (hindbær, brombær, blåbær) og drysses med flormelis.

 

IMG_7681_Fotor

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spiseguide til Budapest