Kokostoppe - en sundere udgave

Fastelavnsboller med vaniljecreme og nougat

Her kommer en opskrift på fastelavnsboller med vaniljecreme og nougat og toppet med chokolade.


Jeg kan næsten ikke stoppe mig selv, når jeg først åbner op for fastelavnsbolle-posen. Jeg elsker kagecreme, og jeg elsker nougat, så jeg havde virkelig ondt i min mave igår aftes og en lille smule kvalme. Men det var det hele værd! Dem jeg ikke fik selv fik kværnet igår, tog jeg med til mine studiepiger – og jeg kan hermed sige, at de blev godkendt.


Hvis du også synes, at man burde spise fastelavnsboller hele året, så prøv den her opskrift ♥

dsc_5115_fotor

dsc_5112_fotor

Dej:

  • 350 g mel
  • 1 æg
  • 1,5 dl mælk
  • 30 g gær
  • 25 g sukker
  • 100 g smør
  • lidt salt
  • ½ vaniljestang
  • Æg til pensling

Vaniljecreme:

  • 2,5 dl mælk
  • 20 g sukker
  • 1 æg
  • 2 spsk. maizena
  • ½ vaniljestang
  • 100 g nougat
  • 50 g mørk chokolade
  • Pynt – frysetørret hindbær, hakkede nødder, osv.

 

Fremgangsmåde:

Dej:

  • Lun mælken op og opløs gæren heri.
  • Pisk æg, sukker, salt og vaniljekornene fra vaniljestangen sammen i en skål.
  • I en anden skål røres/smuldres smør og mel sammen.
  • Bland mælken og æggemassen sammen, og hæld det derefter i melblandingen lidt af gangen. Ælt dejen godt og sæt den til hævning i 1 time.

Vaniljecreme:

  • Flæk den anden halvdel af vaniljestangen og skrab kornene ud.
  • Pisk ægget, maizena, sukker og vanilje grundigt sammen.
  • Varm mælken op, og rør den lidt af gangen sammen med æggemassen.
  • Hæld det i en gryde og varm det op, indtil den bliver tyk. Husk at piske i den konstant, så den ikke pludselig brænder på.
  • Tag den af varmen, læg film på og sæt den på køl.

Efter hævning:

  • Del dejen i to, og rul dem ud i to firekanter.
  • Skær dem ud i 8-9 kvadrater pr. styk og ca. ½ cm i tykkelsen.
  • Læg en stor tsk. vaniljecreme i hvert kvadrat og 3 små stykker nougat.
  • Fold hjørnerne ind til midten, og de hjørner der nu opstår, foldes så ind over de andre og klemmes sammen, således at bollen bliver rund.
  • Læg dem på en bageplade med bagepapir og lad den efterhæve ca. 30 min.
  • Pensl dem med æg, og sæt dem i ovne på 200 grader i ca. 15 min. De skal være gyldne.
  • Når de er bagt færdigt, så ligges hakkede chokolade på toppen af bollen, mens den er varm. Når det er smeltet, deles det ud på bollen med en teske og pyntes med nødder, frysetørret hindbær, eller hvad du synes ser festligt ud.

 

dsc_5123_fotor

dsc_5119_fotor

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kokostoppe - en sundere udgave