Linsesalat med grøntkål, mango, edemamebønner og søde mandler

Hindbærskåle med hvid chokolade

Jeg har stået midt i en flytning og en alvor kaotisk lejlighed de sidste par uger. Jeg er netop flyttet i en ny lejlighed her i Kbh med min kæreste – og det betyder altså to lejligheder som skal samles i én lille lejlighed. Det er lidt af en opgave! Især når vi begge to er lidt af nogle samlere.. Det kan ikke anbefales 😉


Men nu er vi heldigvis faldet godt til i vores nye hjem, og vi har fået os indrettet! Hvis sommervejret holder frem til weekenden, så skal jeg vist have indviet mit køkken ordentligt med et lille bageprojekt. Og jeg tænker, at det skal være de her hindbærskåle. De stråler og smager bare at sommer og solskin. Det er en gammel opskrift, som jeg har gravet frem fra gemmeren – og derfor synes jeg også, at I skal have glæden af den! Der er lidt ventetid med de her kager, men de bliver bare SÅ fine, når de er færdige. Hvis du har mod på det, så kast dig ud i det.


Ha’ en fantastisk 1. maj – hvis du er så heldig at skulle fejre det!

IMG_7075

Ca. 10 stk.:

Ingredienser:

Skålene:

  • 200 g. digestive-kiks
  • 50 g. mandler
  • 100 g. smør
  • Metal-muffinform med ca. 10 huller

Hindbærfyld:

  • 200 g. hindbær (optøet)
  • 2 spsk. sukker
  • 2 spsk. vand
  • 1 spsk. citronsaft
  • 200 g. hvid chokolade
  • 2 blade husblas

Pynt:

  • 50 g. hvid chokolade
  • frysetørrer hindbær eller jordbær
  • udstikker (rund ca. 3 cm)
  • 10 jordbær

Fremgangsmåde:

Kikseskåle:

  • Tænd ovnen på 160o.
  • Smelt smørret.
  • Blend kiksene og mandlerne i en minihakker eller blender.
  • Bland kikseblandingen og smørret sammen.
  • Smør muffinformen med smør eller olie op af kanten og drys rørsukker i bunden, således slipper de lettere.
  • Tryk nu kikseblandingen ud i formene, således at de ligner skåle. Tryk ikke for hårdt i bunden, så bliver de for svære at få ud, og du risikerer at de går i stykker.
  • Bag i ovnen i ca. 10 min. Lad kikseskålene afkøle helt i formene.

Hindbær/chokolademousse:

  • Læg husblassen i koldt vand i ca. 5 min.
  • Bland hindbær, citronsaft, sukker og vand i en gryde. Lad det simre i ca. 5.7 min, indtil hindbærrene er kogt helt ud. Pisk det med et piskeris, så den bliver til puré.
  • Tag gryden af varmen, vrid husblassen for vand og tilføj i puréen. Pisk indtil husblassen er smeltet helt.
  • Hak den hvide chokolade fint, og lig det i en skål. Hæld den varme puré over chokoladen, og rør indtil massen bliver ensartet.
  • Løft forsigtig kikseskålene ud af forme, brug evt. en lille kniv til at løsne kanterne, men pas på – de kan være lidt skrøbelige.
  • Sæt dem på et fad og fordel hindbærmoussen i skålene. Sæt dem på køl i ca. 4 timer.

 

Pynt:

  • Brug en minihakker til at blende de frysetørrede bær, eller hak det rigtig fint i hånden.
  • Smelt den hvide chokolade over et vandbad.
  • Fordel den smeltede chokolade på et stykke bagepapir, og drys med det frysetørret støv.
  • Lad chokoladen størkne lidt og stik cirkler ud af det, eller skær det som du synes (jeg lavede både cirkler og trekanter)
  • Pynt hver kage med et udskåret jordbær og den hvide chokoladepynt.

 

IMG_7072

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Linsesalat med grøntkål, mango, edemamebønner og søde mandler