Oreo-cheesecake med mint

Jeg havde ingredienserne til en lækker Oreo-cheesecake, meeeen det var bare lidt for nemt.. Jeg havde lyst til at eksperimentere med smagen. Derfor fik jeg ideen om at tilføje noget mintsmag. Egentlig ville jeg blot tilføje peppermint-ekstrakt i ostefyldet, men jeg ledte forgæves i alverdens butikker. Så jeg besluttede mig for at købe en chokolade med peppermintfyld og blande det i fyldet, og wow det var en genial beslutning – hvis jeg lige skal klappe mig selv på skulderen! Man får nemlig fornemmelsen af After Eight i cheesecakeudgave – også med de søde oreokiks og cremede ostefyld.. Yes, jeg er vild med det!
Nu er det din tur til at prøve den bedste cheesecake, jeg nogensinde har kreeret!
Bund:
- 1 pakke Oreo-kiks
- 6 digestive kiks
- 2 spsk. smør
Fyld:
- 250 ml piskefløde
- 200 g flødeost
- 2 spsk. græsk yoghurt
- 1,5 tsk vaniljepulver (evt. ½ vaniljestang)
- 3 spsk. flormelis
- 1 spsk. citronsaft
- 100 g chokolade med mintfyld (jeg brugte Rittersport med Peppermint)
Fremgangsmåde:
- Gem to Oreo-kiks til fyld. Knus de resterende kiks og bland den med smeltede smør.
- Pisk flødeost, græsk yoghurt, flormelis, citronsaft og vaniljepulver sammen til en blød creme.
- Pisk fløden stiv og vend den sammen med ostemassen.
- Knus de to Oreo-kiks og hak chokoladen med mintfyld (gem 30 g chokolade til pynt), og vend dette i ostemassen.
- Fordel ostemassen ud over bund.
- Stil kagen på køl i 4-6 timer – gerne natten over. Pynt med Oreo eller Mint-chokoladen.
Hejsa! Den ser lækker ud! Kan man sige, hvor mange personer kagen er til? Hvor stor form brugte du til kagen?
Vh. Anne