Efterårskage med æble, ingefær, nøddekrokant og æbleroser

Små dessertskåle med limecurd, hvid chokoladeganache og karamelliserede nødder

Her kommer en opskrift på små, fine desserter med limecurd, hvid chokoladeganach og en karamelliseret crumble med nødder på toppen. Limecurden er meget syrlig, men i kombination med den hvide chokoladeganach og den søde crumble fungerer det så godt. Hvis du elsker lime og godt kan lidt et syrligt element i en dessert, så skal du prøve den her opskrift.


Desuden er de virkelig dekorative med flotte farver og kontraster, og hvis du har lyst til at lære at lave sådan en dessert med de skæve lag, så læs med længere nede i indlægget.


Ingredienser:

4 personer/4 små glas

Limecurd:
  • 2 blad husblas
  • 6-10 økologiske lime – kommer an på størrelsen og saftighed (0,75 dl + skal)
  • 80 g lyst rørsukker
  • 1 pisket æg, str. S
  • 40 g smør
  • Evt. grøn farve (jeg bruger grøn pasta-farve – kan købes i Føtex). 

 

Hvid chokoladeganache:
  • 200 g hvid chokolade
  • 100 g piskefløde
  • 15 g smør

 

Karamelliserede nødder:
  • 60 g nødder (jeg brugte hasselnødder, valnødder og mandler)
  • 40 g sukker
  • 30 g smør
  • 20 g havregryn
Pynt:
  • Limeskal
  • Tørrede rosenblade

 

Fremgangsmåde:

 

 

Limecurd:
  1. Udblød husblas i koldt vand i ca. 20 min.
  2. Kom limesaft, fintrevet limeskal fra én lime og halvdelen af sukkeret op i en gryde og bring det i kog.
  3. Pisk resten af sukkeret og det halve æg sammen til en luftig æggesnaps.
  4. Den varme limelage hældes nu op i æggemassen og pisk sammen.
  5. Kom det hele tilbage i gryden og varm det op under konstant piskning til det tykner en smule.
  6. Når den er tyknet, vrides husblas og tilsættes sammen med det kolde smør og rør det ud i massen. Hvis du har lyst kan du tilsætte lidt grøn farve (vær forsigtig med pasta-farve – du kan evt. bruge en tandstik). 
  7. Hæld limecurden i glassene. Hvis du ønsker at lave de skæve lag, så sæt skålene i en form, hvor de står skævt og hæld limecurden i glassene. Sørg for at glassene står stabilt, og sæt så glassene på frys i minimum 1 time eller i køleskab i ca. 2-3 timer. Det vigtigste er bare, at limecurden har sat sig helt, inden du hælder hvid chokoladeganach på. 

 

Hvid chokoladeganach:
  1. Hak chokoladen fint.
  2. Bring fløden til kogepunktet og hæld det over chokoladen. Lad det stå 2-3 min, og bland det derefter forsigtigt sammen.
  3. Tilsæt det bløde smør og bland det hele sammen til en lind og ensartet ganache.
  4. Hæld det nu forsigtigt over den kolde limecurd, når den har sat sig helt. Hvis du laver de skæve lag, så tag glassene ud af den form de stod i og hæld ganachen i glassene op til kanten af limecurden, så de danner de her to skæve lag. 
  5. Stil dem tilbage på køl og lad ganachen sætte sig helt. Samme som før: minimum 1 time på frys, eller 2-3 timer på køl. 

 

Karamelliserede nødder:
  1. Hak nødderne groft.
  2. Smelt sukker og smør på panden.
  3. Tilføj nødderne og havregryn på panden, bland det og rør engang imellem i det. Tag dem af varmen og overfør dem til et stykke bagepapir, når det har en gylden farve.
  4. Når desserterne er helt kolde og klar til servering fordeles de karamelliseret nødder ligelig på toppen.
  5. Pynt evt. til sidst med revet limeskal og blomsterblade.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Efterårskage med æble, ingefær, nøddekrokant og æbleroser