Hjemmelavet varm rødkål - den hurtige og nemme udgave

Spinatpandekager med varm og krydret kikærtefyld

GODT NYTÅR!


Så er det januar igen.. Mere præcist d. 2. Januar 2018. Jeg ved ikke med jer, men min mave skriger på grøntsager! Jeg er ikke vant til at spise kød dagligt – faktisk lever jeg forholdsvis vegetarisk til hverdag, og den her juleferie har i hvert fald fyldt mine køddepoter op. Derudover er der selvfølgelig alle de søde sager.. Dem er der jo ikke for lidt af i juleferien! Og jeg elsker det. Jeg har den sødeste tand, og jeg har en rygrad som en regnorm, når det kommer til julekonfekt og småkager. Og det er helt perfekt! Men nu skal jeg lige tilbage på hverdagssporet. SÅ her kommer en ret, som er fyldt med grøntsager, men stadig spækket med smag!


Jeg ved simpelthen ikke, hvorfor jeg ikke har eksperimenteret med spinatpandekager før.. For wow, det er lækkert! Ikke nok med at de er super flotte i denne græsgrønne farve.. De smager lige så godt, som de ser ud. Det er slut med almindelige pandekager i mit køkken – fra nu af laver jeg spinatpandekager. Disse pandekager kan i og for sig bruges til alt slags fyld – lige fra det søde køkken til det salte.


Fyldet til disse pandekager består hovedsageligt af kikærter og en masse forskellige grøntsager, som er vendt i madlavningsfløde og rød pesto. Fyldet er cremet og smagsfyldt, hvilket fungerer rigtig godt sammen med spinatpandekagen. Derudover kan man jo fylde den med de friske grøntsager eller krydderurter, som man bedst kan lide. Jeg fyldte min pandekage med det jeg lige havde i køleskabet, såsom cherrytomater, spinatblade, avokado og persille.


PS. Jeg spiste endda dem, som jeg havde til overs fra aftensmaden med nutella og peanutbutter som dessert. Jeg kan ikke styre den søde tand endnu 😉 Men det kan anbefales!

dsc_5215_fotor

dsc_5229_fotor

 

Pandekager:

ca. 6 stk:

  • 3 æg
  • 75 g friske spinatblade
  • 150 g mel (jeg brugte 75 g grahamsmel og 75 g hvedemel)
  • 2,5 dl mælk
  • salt, peber

Fyld:

  • 200 g champignon
  • 1 aubergine
  • 2 forårsløg
  • 2 fed hvidløg
  • 100 g friske spinat blade
  • 1 lille peberfrugt (ca. 60 g)
  • 2 dåser kikærter
  • 2 spsk. olie
  • 4-5 tsk. rød pesto (alm. fra glas)
  • 150 ml madlavningsfløde (15%)
  • ½ tsk cayennepeber
  • 2 tsk. koriander (stødt)
  • 1 tsk timian
  • 1 tsk. paprika
  • Salt, peber

Serveres evt. med:

  • Friske spinatblade
  • Cherrytomater
  • Avokado

Fremgangsmåde:

Spinatpandekager:

  1. Find en minihakker eller blender frem.
  2. Blend æg og spinat sammen.
  3. Hæld det i en skål og pisk mel, salt og peber i.
  4. Pisk mælken i lidt af gangen, således opstår der ikke klumper i dejen.
  5. Lad den stå og hvile i 20 min.
  6. Tilføj eventuelt mere mælk, hvis den er blevet for tyk.
  7. Steg pandekagerne i smør eller olie.

Kikærtefyld:

  1. Hæld olie i en wok eller en høj pande.
  2. Skær alle grøntsagerne i mundrette stykker.
  3. Steg alle krydderierne af – dog ikke pesto.
  4. Steg champignon, aubergine, hvidløg og forårsløg af.
  5. Når de er møre tilføjes peberfrugt og spinat.
  6. Hæld vandet fra kikærterne og steg dem af sammen med grøntsagerne.
  7. Når de har stegt lidt, så tilføjes madlavningsfløde og den røde pesto.
  8. Lad det simre, og smag derefter til med salt, peber, rød pesto og krydderierne.

dsc_5226_fotor

dsc_5220_fotor

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavet varm rødkål - den hurtige og nemme udgave